Blødgøringsanlæg
Slip for kalk i hverdagen med et blødgøringsanlæg
Et blødgøringsanlæg fjerner kalken i vandet, så du får blødt og behageligt vand i hele hjemmet. Det beskytter dine rør, armaturer og husholdningsapparater – og du slipper samtidig for besværlig rengøring og afkalkning.
Hvad er et blødgøringsanlæg?
Et blødgøringsanlæg fjerner kalk og hårde mineraler fra vandet i din bolig. Anlægget arbejder via ionbytning, hvor kalk (calcium og magnesium) erstattes af uskadelige natriumioner. Det skåner ikke blot dine rør, fliser og husholdningsapparater – det gør også en mærkbar forskel for hud og hår, da blødt vand er mildere mod huden og udtørrer mindre.
Fordele ved et blødgøringsanlæg:
- Længere levetid på installationer og hvidevarer
- Nemmere rengøring og mindre afkalkning
- Blødere hud og hår
- Mindre energiforbrug
- Mindre forbrug af rengørings- og vaskemidler.
Hvad koster et blødgøringsanlæg?
Prisen på et afkalkningsanlæg afhænger af din boligs størrelse og dit vandforbrug. Hos Østjysk VVS Teknik tilbyder vi altid en samlet løsning, hvor du får rådgivning, anlæg og professionel installation i én pakke. Kontakt os for et konkret tilbud, der tager udgangspunkt i din bolig.
Kalkknuser og vandbehandlingsanlæg fra Lagur
Ønsker du en løsning mod kalkaflejringer uden brug af salt eller traditionel blødgøring? Så kan en kalkknuser være det rette valg.
Et vandbehandlingsanlæg fra Lagur fjerner ikke kalken fra vandet, men ændrer kalkens struktur, så den mister evnen til at sætte sig fast på fliser, armaturer og i kaffemaskinen. Det gør kalken langt nemmere at tørre af.
Fordele ved en kalkknuser
-
Vedligeholdelsesfri: I modsætning til et blødgøringsanlæg, skal du ikke hælde salt på en kalkknuser. Når anlægget først er monteret, kører det af sig selv og kræver ingen vedligeholdelse.
-
Bevarer vandets naturlige smage: Mange bryder sig ikke om smagen af vand, hvor kalk og mineraler er fjernet helt. Da en kalkknuser blot ændrer kalkens struktur frem for at fjerne den, beholder dit drikkevand sin naturlige smag og mineraler.
Vi servicerer dit blødgøringsanlæg
Et blødgøringsanlæg kræver minimal pasning i hverdagen, men et regelmæssigt serviceeftersyn sikrer, at anlægget kører optimalt, holder lavere driftsomkostninger og fortsat leverer rent og kalkfrit vand.
Hos Østjysk VVS Teknik tilbyder vi professionel service af blødgøringsanlæg, uanset om vi selv har monteret det, eller det i sin tid blev installeret af andre. Vi tjekker indstillingerne, renser de vigtige komponenter og sikrer, at alt fungerer, som det skal.
Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål til blødgøringsanlæg?
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest får blødgøringsanlæg, vandbehandling og anlæg til afkalkning.
Er det svært at vedligeholde et blødgøringsanlæg?
Nej. Anlægget kræver kun jævnligt saltpåfyldning, som du nemt klarer selv. Hvor ofte afhænger blandt andet af dit vandforbrug og anlæggets størrelse.
Hvilket blødgøringsanlæg passer til min bolig?
Blødgøringsanlæg fås i forskellige størrelser og kapaciteter. Det rette anlæg afhænger blandt andet af vandforbrug og antallet af personer i husstanden.
Fjerner blødgørinngsanlæg alt kalk i vandet?
Det kan det gøre. Men typisk indstilles anlægget, så vandet bevarer en hårdhed på omkring 6 °dH. Det betegnes som blødt vand og reducerer kalkaflejringerne markant, samtidig med at en del af mineralerne bevares, så vandet bevarer sin naturlige smag.
Hvad er forskellen på et blødgøringsanlæg og en kalkknuser?
Et blødgøringsanlæg reducerer vandets hårdhed ved hjælp af ionbytning og kræver løbende saltpåfyldning. En kalkknuser, eksempelvis et vandbehandlingsanlæg fra Lagur, fjerner derimod ikke kalken fra vandet, men behandler vandet, så kalken i mindre grad danner hårde belægninger.
Hvor ofte skal der laves service på mit blødgøringsanlæg?
Vi anbefaler et årligt eller toårligt servicetjek af dit blødgøringsanlæg, hvor vi kontrollerer dosering, renser salttanken og sikrer, at anlægget kører driftsikkert.