Boligventilation

Få frisk luft og et sundt indeklima med ventilation

Få frisk luft i boligen uden at sende varmen ud ad vinduet. Hos Østjysk VVS Teknik installerer og servicerer vi ventilationsanlæg, der sikrer et godt luftskifte i din bolig. 

Ventilation (privat) · 01 Hero

Hvordan virker et ventilationsanlæg?

Et ventilationsanlæg, som mange også kalder et genvexanlæg, blæser frisk luft ind i boligens rum via kanaler og indblæsningsåbninger, mens luften i rummet suges ud gennem andre udsugningsåbninger.

Hvis anlægget har varmegenvinding, genbruges varmen ved at overføre den fra den brugte luft, der blæses ud, til den friske luft, der blæses ind. På den måde får du frisk luft ind i boligen uden at miste den varme, du allerede har betalt for.

Samtidig filtrerer anlægget udeluften, der kommer ind, så den er fri for bl.a. pollen og sodpartikler. Anlægget trækker også fugten ud af luften, så risikoen for fugt i husets konstruktioner og kondens og skimmelsvamp på kolde overflader minimeres.

Hos Østjysk VVS Teknik installerer vi ventilationsanlæg fra alle producenter, herunder Nilan, Genvex, Danfoss og AirConnection.

Hvad er fordelene ved et ventilationsanlæg?

  • Du får mindre træk og kulde, så dit indeklima bliver bedre.
  • Du får nemmere ved at holde den rette temperatur i boligen, så den bliver rarere at være i
  • Din bolig kan stige i pris, når du foretager forbedringen – bl.a. fordi du måske opnår et bedre energimærke

Ventilation med varmegenvinding

Et ventilationsanlæg med varmegenvinding er en smart løsning, der både gør noget godt for dit hjem, din økonomi og dit indeklima. Systemet fungerer ved, at den brugte, varme luft, som suges ud af huset, passerer en varmeveksler, hvor energien genbruges til at opvarme den friske udeluft, som blæses ind. På den måde mister du ikke varmen, men får stadig et konstant tilskud af frisk luft.  

Mindre varmetab og lavere varmeforbrug

Ved at genbruge varmen fra udsugningsluften reducerer varmegenvinding det varmetab, der ellers opstår ved udluftning. Det kan være med til at sænke varmeforbruget og dermed også udgifterne til opvarmning.

Vi servicerer dit ventilationsanlæg

Et ventilationsanlæg skal være korrekt indreguleret for at sikre det rette luftskifte i boligen. Hos Østjysk VVS Teknik udfører vi ventilationsservice og service af ventilationsanlæg, hvor vi kontrollerer, at anlægget fungerer, som det skal, og at luftmængden er korrekt fordelt i boligen.

Regelmæssig service af boligventilation er med til at sikre, at anlægget fortsat fungerer effektivt og giver det luftskifte, det er indstillet til. Vi anbefaler, at du får service af dit ventilationsanlæg én gang om året. Med nogle års mellemrum kan der desuden være behov for en mere grundig rensning og en ny indregulering.

Bestil et serviceeftersyn på dit ventilationsanlæg i dag.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål om ventilation?

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest får om boligventilation, varmegenvinding og service på ventilationsanlæg. 

Hvad er forskellen på naturlig og mekanisk ventilation?

Naturlig ventilation er den udluftning, der sker gennem åbne vinduer og døre, ventiler eller utætheder i boligen. Mekanisk ventilation bruger et ventilationsanlæg til aktivt at udskifte luften. Med varmegenvinding kan varmen fra udsugningsluften samtidig bruges til at opvarme den friske luft, der føres ind i boligen. 

Hvad er forskellen på et ventilationsanlæg og et genvex-anlæg?

Der er ikke nødvendigvis nogen forskel. Genvex er navnet på en producent af ventilationsanlæg med varmegenvinding, men navnet er blevet så udbredt, at mange i dag bruger betegnelsen genvex-anlæg om ventilationsanlæg med varmegenvinding generelt.

Kan ventilation monteres i en eksisterende bolig?

Ja. Et ventilationsanlæg kan også installeres i eksisterende boliger og kan eksempelvis tænkes ind i forbindelse med renovering af et ældre hus. Mulighederne afhænger blandt andet af boligens indretning og mulighederne for at føre ventilationskanaler.

Hvilke boliger egner sig til ventilation med varmegenvinding?

Et ventilationsanlæg med varmegenvinding er særligt effektivt i huse, der er velisolerede og tætte. Når dit hus holder godt på varmen, holder det nemlig også på fugt og CO2, hvilket kan skabe dårligt indeklima. Her sikrer anlægget, at du får frisk luft – uden at smide varmen ud ad vinduet.

Larmer et ventilationsanlæg?

Et korrekt installeret og indreguleret ventilationsanlæg skal som udgangspunkt have et lavt støjniveau. Placering, dimensionering og indregulering har betydning for, hvor meget anlægget kan høres i boligen.

Hvor ofte bør jeg få service på mit ventilationsanlæg?

Som udgangspunkt er det en god idé at få ventilationsanlægget efterset én gang om året. En mere grundig rensning af ventilationskanalerne samt en ny indregulering kan typisk være relevant hvert 3.-5. år afhængigt af anlægget og belastningen.

 

Specialister i boligventilation

Skal vi hjælpe med dit ventilationsanlæg?

Uanset om du skal have installeret et nyt ventilationsanlæg eller har brug for hjælp til service af dit ventilationsanlæg, står vi klar til at hjælpe. Udfyld formularen, så kontakter vi dig og finder en tid, der passer.

Fortæl os om din opgave

Beskyttet af reCAPTCHA | Privatliv - Vilkår